Regeringen begynder yderligere indkøb af dronesystemer

Det er uklart, præcis hvilke droner regeringen vil købe. Men den danske regering har jævnligt set på droner produceret i Ukraine som her. (Arkivfoto).

Det er uklart, præcis hvilke droner regeringen vil købe. Men den danske regering har jævnligt set på droner produceret i Ukraine som her. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen går nu i gang med at hasteanskaffe nye drone- og antidronesystemer.

Det skriver Forsvarsministeriet i en meddelelse.

Indkøbet foretages, fordi regeringen nu har fået tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til at foretage yderligere droneindkøb.

- Erfaringerne fra frontlinjen i Ukraine viser med al tydelighed, hvor stor en rolle droner og evnen til at bekæmpe dem spiller på slagmarken. Der er derfor behov for at Forsvaret hurtigt styrker denne del yderligere, siger forsvarsminister Bruus.

Sidste år blev der købt fire langtrækkende droner til en værdi af 7,5 milliarder kroner til Forsvaret.

Det nye indkøb lægges oveni, men Forsvarsministeriet oplyser ikke, hvor mange droner og dronesystemer der er tale om.

Prisen på det nye indkøb offentliggøres heller ikke.

Til gengæld beretter ministeriet, at finansieringen finder sted inden for de allerede afsatte rammer til Forsvarets oprustning.

Indkøbet af de nye droner sker især efter inspiration fra krigen i Ukraine.

- Erfaringerne fra frontlinjen i Ukraine viser med al tydelighed, hvor stor en rolle droner og evnen til at bekæmpe dem spiller på slagmarken. Der er derfor behov for Forsvaret hurtigt styrker denne del yderligere, siger forsvarsminister Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

De konkrete modeller og formål holdes hemmelige, men Forsvarsministeriet beskriver, hvilke behov Forsvaret har.

Der er behov for at styrke anvendelsen af droner til efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsopgaver samt bekæmpelse af fjender, lyder det.

Samtidig skal der indkøbes systemer, der kan bekæmpe fjendens droner "effektivt og hurtigt".

I Forsvaret understreger man vigtigheden af at få droner i stalden.

- Krigen i Ukraine har vist os, hvor væsentlig en faktor drone- og anti-dronekapaciteter i samspil med konventionelle virkemidler er i opbygningen af et teknologisk fleksibelt og taktisk tilpasningsdygtigt forsvar, siger viceforsvarschef generalløjtnant Henrik Berg i pressemeddelelsen.

Han fortsætter.

- Initiativet understøtter Forsvarets målrettede arbejde med at opruste massivt på relevant teknologi,” siger

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...