Politiet giver opdatering efter forsøgt påkørsel i weekenden: En ung mand har henvendt sig

Mandag eftermiddag er ingen endnu anholdt.

Politiet var over weekenden til stede i området.

Politiet var over weekenden til stede i området.

Foto: Presse-fotos.dk

Fredag aften var en bil kørt ind i et facadevindue på en butik på Taastrup Hovedgade. Politiets tese er, at personerne i bilen forsøgte at påkøre en gruppering, der opholdt sig ved butikken. 

Det udviklede sig angiveligt til slåskamp, hvor der indtil nu ikke har været meldinger om tilskadekomne.

Læs også

Mandag eftermiddag kan Københavns Vestegns Politi oplyse, at der fortsat ikke er foretaget nogen anholdelser i sagen, men at en yngre mand har henvendt sig på en skadestue uden for politikredsen med mindre skader, som vurderes at have relation til episoden.

Men hvad der er gået forud for episoden, og hvad de involveredes relationer er, står fortsat uklart, meddeler politiet.

- Vi efterforsker fortsat sagen og har derfor ikke mulighed for at kommentere nærmere på hændelsesforløbet, lyder det i et skriftligt svar til Lokalavisen Taastrup.

Læs også

Lørdag lød det fra Ritzau, at det ikke var politiets mistanke, at der var tale om et opgør mellem bander, men til redaktionen skriver politiet, at efterforskningen fortsat skal klarlægge, om der er tale en hændelse med banderelationer. 

I løbet af weekenden har Københavns Vestegns Politi været til stede på Taastrup Hovedgade med en mobil politistation, hvor de har talt med en del vidner og andre borgere. 

- Vi hører dog fortsat meget gerne fra personer, der har overværet hændelsen eller har oplysninger, som kan være relevante for sagen, lyder det fra politiet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...