Servicerammen er ligesom anlægsrammen et af statens vigtigste redskaber til at holde styr på den kommunale økonomi, så udgifterne ikke løber løbsk. Det er i hvert fald tanken bag systemet.
- Rudersdal kan ikke frit bruge penge på velfærd trods penge i kassen.
- Servicerammen begrænser kommunernes forbrug og lokale selvbestemmelse.
- Ny aftale for 2027 øger servicerammen med 3,3 milliarder kroner.
- Flere ældre borgere øger behovet for velfærdsudgifter i kommunerne.
- Kommunerne kan ikke hæve skatten for at øge servicerammen.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.For kommunerne kan rammerne til gengæld opleves som en spændetrøje, der begrænser både den lokale selvbestemmelse og muligheden for at bruge flere penge på velfærd.
Hvad er servicerammen
- Servicerammen er det samlede loft over kommunernes løbende serviceudgifter, som regeringen og KL aftaler hvert år.
- Den omfatter blandt andet udgifter til skoler, daginstitutioner, ældrepleje, socialområdet og administration. Den løbende drift af veje, eksempelvis vintertjeneste og almindelig vedligeholdelse, tæller som udgangspunkt også med.
- Udgifter til nye veje samt større ombygninger og renoveringer regnes normalt som anlægsudgifter og ligger derfor uden for servicerammen.
- Servicerammen gælder for kommunerne under ét. Derfor kan en kommune godt have penge i kassen uden frit at kunne bruge dem på mere service, hvis kommunerne samlet ligger tæt på den aftalte ramme. Hvis kommunerne samlet overskrider servicerammen, kan det udløse økonomiske sanktioner.
Ann Sofie Orth fortæller, at der i den nye aftale for 2027, der er indgået mellem KL og regeringen, er en stigning i servicerammen på 3,3 milliarder kroner - som borgmesteren mener er for lidt. De 1,5 milliarder er afsat til den demografiske udvikling.
Hvor meget, Rudersdals vejledende serviceramme vokser konkret i 2027, er ikke på plads endnu.
Flere ældre borgere er en af hovedårsagerne til, at kommunerne får flere penge i økonomiaftalen for 2027. Aftalen skal dække de stigende velfærdsudgifter, der følger af den demografiske udvikling.
Borgmester: Løftet er ikke stort nok
De resterende 1,8 milliarder kroner skal bruges på resten, blandt andet er 300 millioner sat af til minimumsnormeringer.
Læs også
- Socialområdet bløder økonomisk - men formand fastholder kvalitetsløft for udsatte børn
- Jacob Netteberg: Vi lytter, vi lærer - og vi skal blive bedre
- Netteberg om voksende socialudgifter: 2027 bliver vanskeligt
- Millionerne vælter ned i kassen, mens alarmen hyler på socialområdet
- Nye tiltag på børneområdet vedtaget: Nu fortsætter kampen om de tidligere sager
Det er alt i alt ifølge Ann Sofie Orth langt fra nok til at dække de forventede stigninger i udgifterne rundt om i landets kommuner.
- Samlet set gik kommunerne over budget i 2025 med sammenlagt 2,4 milliarder kroner, og jeg forventer, at vi går over i 2027, siger hun.
Hvorfor indførte man Servicerammen?
- Kommunerne overskred gennem 1990'erne og 2000'erne ofte de aftalte udgiftsrammer, hvilket skabte et ønske om mere bindende styring.
- Finanskrisen øgede fokus på sunde offentlige finanser og sikker kontrol med de offentlige udgifter.
- Danmark tilsluttede sig EU's Finanspagt, som førte til Budgetloven og et nyt system med bindende udgiftslofter.
- Staten ønskede bedre muligheder for at styre den samlede offentlige økonomi og undgå, at udgifterne voksede hurtigere end planlagt.
- Derfor blev der indført sanktioner og bindende udgiftslofter, som skulle sikre, at kommuner, regioner og stat overholdt de aftalte økonomiske rammer.
Servicerammen er skabt for at styre økonomien – ikke for at fastsætte det optimale serviceniveau. Om rammen giver plads til den nødvendige velfærd, afhænger af de politiske prioriteringer.
Læs også
- Kommune afviser fejl - men vil ikke gennemgå sager fuldt ud
- Netteberg afviser Venstre-kritik: Det er faktuelt forkert
- En af kommunens skarpeste kritikere reagerer på nye planer
- Bredt flertal tegner sig bag ny kurs for kritiseret børneområde
- Politikere: Vi skal være Danmarks bedste
Kommunerne er altså bundet på hænder og fødder. Den enkelte kommunes serviceramme er vejledende. Sanktionerne udløses som udgangspunkt, hvis kommunerne samlet overskrider den aftalte ramme. Ved overskridelser i regnskaberne kan en del af sanktionen dog ramme de kommuner, der har brugt mere end budgetteret.
- Det betyder også, at vi ikke bare kan sætte skatten op for at øge servicerammen. Vi kan ikke gøre lagkagen større, så vi må fordele den og være mere effektive, siger borgmesteren.
Sådan beregner KL kommunens vejledende serviceramme
- KL beregner kommunernes vejledende servicerammer med udgangspunkt i det foregående års vedtagne servicebudget.
- Rammerne justeres blandt andet for pris- og lønudvikling, ny lovgivning og ændringer i den samlede serviceramme, som regeringen og KL aftaler.
- Rammen er vejledende for den enkelte kommune, fordi det formelle serviceloft gælder for kommunerne under ét.
Kommunen kan i princippet sætte skatten op. Det vil give flere indtægter, men ikke i sig selv mere plads under servicerammen. En skattestigning løser derfor ikke problemet, hvis kommunen ønsker at bruge flere penge på løbende service.