Falske rengøringskvinder mistænkt for bedrageri mod ældre kvinder

En 94-årig kvinde har haft besøg af to kvinder, som sagde, at de kom fra det rengøringsfirma, der normalt besøger hendes adresse.

En 94-årig kvinde har haft besøg af to kvinder, som sagde, at de kom fra det rengøringsfirma, der normalt besøger hendes adresse.

Foto: Nina Lise

To ældre kvinder i henholdsvis Snekkersten og Helsingør har anmeldt bedrageri til politiet efter besøg af kvinder, der udgav sig for at komme fra et rengøringsfirma.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

En 94-årig kvinde fra Snekkersten kontaktede fredag morgen politiet og fortalte, at hun dagen før havde haft besøg af to kvinder, som sagde, at de kom fra det rengøringsfirma, der normalt besøger hendes adresse. Efter besøget opdagede den 94-årige, at der manglede penge fra hendes pung.

Kort tid senere modtog politiet en lignende anmeldelse fra en 87-årig kvinde i Helsingør. Også hun havde haft besøg af to kvinder, som oplyste, at de skulle gøre rent. Ifølge anmeldelsen begyndte den ene kvinde at støvsuge, mens den anden gik ind i et andet værelse.

De to kvinder forlod kort efter lejligheden, hvorefter den 87-årige opdagede, at hun manglede smykker og et ur.

Politiet har modtaget anmeldelser i begge sager.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...