Beruset serietyv på spil - varetægtsfængslet efter tyveri af flaske vin

Politiet kom hurtigt til Torvebyen, hvor man kunne anholde den 45-årige seriebutikstyv.

Politiet kom hurtigt til Torvebyen, hvor man kunne anholde den 45-årige seriebutikstyv.

Foto: Martin Rasmussen

Der var kort proces torsdag formiddag, da en 45-årig mand fra Hornbæk med et langt generalieblad af butikstyverier pludselig dukkede op i Køge.

Ifølge politiets døgnrapport var manden svært beruset, da han gik ind i Netto i Torvebyen, hvor han siden skulle stjæle en flaske vin til en værdi af 55 kroner. Personalet holdt imidlertid øje med manden, og da han var gået forbi den sidste betalingsmulighed i butikken - vel at mærke uden at betale - blev han pågrebet og tilbageholdt af personalet, fremgår det af døgnrapporten.

Politiet blev tilkaldt, vinen kom retur på hylden, og fra dagligvarebutikkens side blev der ikke rejst krav om erstatning mod mand.

Dermed kunne sagen i teorien have været afsluttet, men sådan skulle det ikke gå. Den 45-årige mand har en længere række af butikstyverier bag sig, og da han også tidligere er dømt for netop butikstyveri, klappede fælden igen. Siden dommen har der imidlertid været hele 11 nye sager for butikstyveri, og derfor vurderede anklagemyndigheden, at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovforhør.

Det faldt ud således, at den 45-årige mand nu er blevet varetægtsfængslet helt frem til den 6. august, hvorefter retten igen skal tage stilling til hans sag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...