Joy Mogensen er blevet valgt igen

Noget comeback til politik er det på ingen måde, men ikke desto mindre har tidligere borgmester og kulturminister Joy Mogensen igen oplevet at opnå valg, efter hun i august trak sig som minister (hvad hun dog ikke var valgt, men udpeget til).

Hun er blevet stemt ind i repræsentantskabet hos energi- og fiberselskabet Andel. Det er hun sammen med 38 andre kandidater fra Roskilde, Sorø, Solrød, Slagelse og Odsherred.

De syv andre repræsentanter, der er valgt i Roskilde, er Arne Bjerager, Trine Engel, Ida Marie Behr, Jørn Kølseth Møller, Poul Erik Morthorst og Søren Horsted Berg. De to førstnævnte sad i forvejen i Andels repræsentantskab, mens de andre er nyvalgte.

Der var i alt 133 kandidater til de 39 pladser i repræsentantskabet, der har i alt 137 medlemmer fordelt på 15 kommuner, men ikke alle var på valg.

Kandidatfeltet var rekordstort denne gang, og 9983 af de godt 400.000 andelshavere afgav deres stemme, hvilket svarer til en stemmeprocent på 10,1.

Repræsentantskabet skal blandt andet arbejde med den grønne omstilling i Andel.

”Grøn energi er blevet mere relevant end nogensinde de seneste måneder, og jeg tror også, at en del af forklaringen på det meget høje antal kandidater til vores valg i år netop skal findes i, at det arbejde, vi udfører i Andel, ligger højt på den samfundsmæssige agenda og har en betydningsfuldhed for os alle, som sjældent er set tidligere, siger bestyrelsesformand Jens Stenbæk i en pressemeddelelse fra andelsselskabet.

Foto: Kenn Thomsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...