Beredskab drejer sig i 2026 især om klimarelaterede trusler som oversvømmelser eller hybridangreb fra fjendtlige aktører. For godt 80 år siden drejede det sig om værn mod luftangreb. Man så, hvordan byer i Europa blev smadret ved luftangreb. Danmark ville beskytte borgerne. Hvis verdenskrigen skulle komme og ramme Hillerød med bomber fra oven, skulle der bygges beskyttelsesrum.

I 1944 vidste man ikke, hvordan krigen ville slutte. Ville et opgør mellem den tyske besættelsesmagt og danske modstandsfolk betyde skyderier i Hillerøds gader? Ville byen blive udsat for luftbombardementer, som man havde set det på fronterne andre steder i Europa?

Mens modstandsbevægelsen samlede sig arsenaler af våben, der kunne bruges mod tyskerne, gik der et offentligt byggeri af bunkers i gang. 

Det engelske ord ”bunker” betyder i denne sammenhæng en overdækket betondækningsgrav, der skulle tjene som offentligt beskyttelsesrum. Når der blev varslet om luftangreb, kunne civilbefolkningen søge beskyttelse i de bunkers, der i stort tal blev opført i 1944-45.

I Hillerød blev der i løbet af et par år bygget bunkers mange steder, eksempelvis centralt på Torvet, på Markedspladsen i Slangerupgade, i Møllestræde og i Frederiksgade. Men det skete også rundtom i det, der dengang nærmede sig byens udkant.

Efter krigen

Heldigvis blev der ikke brug for disse bunkers. Hillerød slap for at blive mål for luftangreb og andre voldsomme krigshandlinger, og det nationale opgør med besættelsesmagten blev efter kapitulationen i maj 1945 til et mere fredeligt retsopgør.

Efter befrielsen blev bunkersanlæggene mindre relevante, og en del af dem blev ret hurtigt jævnet med jorden. Det skete blandt andet, hvis de lå i vejen for nyt byggeri eller nye vejanlæg, eller hvis de – som de to bunkers på Torvet – skæmmede udsigten over Slotssøen til slottet. 

Fordi det skete i løbet af en kort årrække, er vi ikke bekendt med ret mange fotografier af datidens bunkers i byen.

Men ganske mange bunkers lå ikke i vejen, og de fik lov til at blive liggende – og de ligger der såmænd endnu. Med den ”kolde krig” i 1950’erne tænkte man, at de måske stadig kunne have et civilforsvarsmæssigt beskyttelsesformål. 

Samtidig opførte man faktisk nye bunkers ude i Gribskov, men disse koldkrigsbunkers har deres helt egen historie som militære anlæg. De skulle især tjene til opbevaring af ammunition og militært materiel.

Hvordan ser det ud i 2026?

Hillerøds gamle bunkers fra 1944-45 kan stadig indgå i spørgsmålet om civilt beredskab i tilfælde af krig. 

De færreste vil dog umiddelbart finde dem særligt egnede. Efter krigen blev sagen om beskyttelsesrum for civile indtænkt i nybyggeri. Det blev sikret, at der var beskyttelsesrum i kældrene under nye bygninger som skoler eller andre offentlige institutioner.

På Hillerød Kommunes hjemmeside er der en aktuel liste over ”Sikringsrum og Bunkers i Hillerød”. 

Her finder man stadig 13 af de historiske bunkers fra krigens tid, hver for sig med plads til ca. 50 borgere. 

De er ikke alle umiddelbart synlige eller overhovedet tilgængelige, men de skal ifølge et kort på kommunens hjemmeside befinde sig på disse adresser: På Jægerbakken ved Batzkes Bakke: fem bunkers. Derudover en ved hhv. Birgitte Gøyesvej 2, Dyrehavevej 29, Frederiksgade 9, Gl. Holmegårdsvej 22, Hillerødsholmsallé 2, Møllestræde 4, samt to bunkers ved Kapelvej 1.

I vores online leksikon ”Hillerød Leksikon” er der en artikel om Bunkers i byen, og her er der også et par aktuelle fotografier, som jeg vil henvise til. Leksikonets formål er netop at fortælle lokalhistorie via små artikler om steder, personer, institutioner, virksomheder osv.