Sommerferien går for de flestes vedkommende på hæld, men måske du lige har tid til en sidste læseoplevelse? Men så skal den også være god. Bibliotekarerne på Furesø Bibliotekerne kommer her med deres bedste bud på gode bøger til din sommer.
- Morten anbefaler 'De sidste 10 eller 11 dage i Magnus Saxtorphs sælsomme og ulykkelige liv'.
- Kirstine anbefaler 'Arvejord', der følger gården Nevabacka fra 1600-tallet til nutiden.
- Astrid anbefaler de syv bøger om 'Harry Potter' som lydbog oplæst af Jesper Christensen.

Morten anbefaler Jeppe Krogsgaard Christensens 'De sidste 10 eller 11 dage i Magnus Saxtorphs sælsomme og ulykkelige liv'
- Den ældre litteraturanmelder Magnus bliver fyret og må leve et dobbeltliv for at forskåne sin syge kone for sandheden.
- Tragikomisk familiehistorie og en bidsk kommentar til livet på avisernes kulturredaktioner.
Læs også

Kirstine anbefaler Maria Turtschaninoffs 'Arvejord'
- Gennem 18 gribende kapitler følger vi gården Nevabacka i det nordlige Finland fra 1600-tallet til det nye årtusindes affolkning og forfald.
- Undervejs indtræffer krige, kærlighed, hungersnød og fremskridt. En storslået fortælling til at nyde i små bidder.
Astrid anbefaler J.K. Rowlings 'Harry Potter' som lydbog
- Skuespiller Jesper Christensens fabelagtige oplæsning af de syv bøger suger dig fluks ind i Potter-universet; det er som at være der selv.