Tager på byvandring i arkitekturen

Skomagergade har mange eksempler på nyere og ældre arkitektur ved siden af hinanden.

Skomagergade har mange eksempler på nyere og ældre arkitektur ved siden af hinanden.

Foto: Henrik Denman

Nyere og ældre arkitektur er i fokus, når Kaj V. Hansen går gennem Roskildes gader på byvandring onsdag 29. juli.

Turen starter ved Springvandet på Stændertorvet klokken 19. Det er gratis at deltage.

Byvandringen vil gå til steder i bymidten, hvor der er opført helt nye eller nyere bygninger tæt ved eller sammenbygget med meget ældre bygninger.

- Det kaldes i dag også for "Fill in", og smag og stil kan altid diskuteres, siger Kaj V. Hansen, der inspireret af blandt andet tv-programmerne "Er der en arkitekt til stede? vil fortælle om lokalplaner eller manglen på samme.

- Det er op til byrådet at vedtage lokalplaner eller ej. At det er lykkedes at renovere, ombygge og nybygge, både med og uden lokalplaner, anerkendes hvert år af foreningen By og Lands lokalafdeling i Roskilde. Det sker med tildeling og opsætning af en plakette på bygninger, siger Kaj V. Hansen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...