En del pensionister oplever at få forringede vilkår i Slagelse Svømmehal.
Tidligere har det været sådan, at pensionister kunne svømme tirsdag og torsdag fra klokken 7.40 til 9.45.
Jeg har altid hørt kommunen sige, at det er vigtigt at fokusere på pensionisters helbred, hvilket ikke synes at være tilfældet lige nu.
Svømmehallen har nemlig meddelt, at der ikke er pensionistsvømning i sommerferien i perioden 29. juni til 11. august.
Vi har fået at vide, at der vil blive reserveret to baner fra klokken 8 til 10, hvor pensionister kan svømme.
Samtidig skriver de, at to baner er reserveret fra klokken 9 til 11 på nogle få dage.
Med tanke på, hvor mange pensionister der normalt kommer, er der udsigt til at svømme noget tæt.
Normalt har vi jo haft det meste af svømmehallen til rådighed, når der har været pensionistsvømning.
Men forringelserne stopper desværre ikke her.
Fra den 10. august er der nemlig flere ændringer for pensionisterne.
Hvor det tidligere har været sådan, at pensionister kunne svømme tirsdag og torsdag fra klokken 7.40 til 9.45, vil det tirsdag være sådan, at pensionistsvømning tirsdag er fra klokken 8 til 9.30, hvor der kun vil være adgang til varmtvands bassin og sauna, mens svømmetien er indskrænket fra 7.40 til 9.45 til 8 til 9.30 om torsdagen.
Det har vi fået forklaret med, at vi har adgang alle dage i åbningstiden.
Denne åbningstid er så tidligt om morgenen fra klokken 5.30 til 8 eller klokken 13.30, hvor skolebørn også har fri.
Mange pensionister, der ikke har bil, er afhængige af busser eller anden kørsel, og det er tidligt at skulle møde op klokken 5.30 eller klokken 7.
Det har været rart med en reserveret tid til pensionister. Det er ikke alle, der kan lide, når der er for meget uro og for mange mennesker. I de tider, hvor der er offentlig åbningstid, er det ofte svært at kunne svømme, fordi der er så mange andre.
Ydermere har kommunen tidligere ændret prisen drastisk på halvårskort til pensionister.
Jeg kunne forestille mig, at det kunne afholde nogle pensionister fra at deltage, fordi de ikke lige har så mange penge til det.
Før 2025 betalt vi 625 kroner. Den 19. februar 2025 steg det til 825 kroner og i år er det steget til 848 kroner.
Forringelserne ærgrer mig meget.