Hanegal A/S tilbagekalder Hanegal Mini Kyllingepølser, da der er risiko for metalstykker i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Metalstykker i produktet udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen.
Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Produktet er solgt i Min Købmand, Meny, Spar, LETKØB, Nærkøb, ALMA, Løvbjerg og Fjaltring Købmandsgaard over hele landet, samt på Nemlig.com og enkelt lokal købmand (Bazal i København).