Oplev solformørkelsen i Sorø

Har du nogensinde holdt et stykke af Månen i hånden? Få muligheden onsdag den 12. august.

Har du nogensinde holdt et stykke af Månen i hånden? Få muligheden onsdag den 12. august.

Foto: Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter

Har du nogensinde holdt et stykke af Månen i hånden? Få muligheden onsdag den 12. august klokken 19, når Science Talenter, der er en del af det nationale naturfagscenter Astra, inviterer til solformørkelsearrangement ved Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

Der vil være teleskoper på plænen, der er sikret med solfiltre, så både store og små trygt kan kigge på Solen. Gæsterne kan også røre ved en ægte månemeteorit, mens der serveres kaffe og citronmåne.

Indenfor i auditoriet krydres aftenen med to korte oplæg om Apollo-missionerne og fremtidens planer om at sende mennesker til Mars via Månen. Der er gratis adgang for alle, og tilmelding er ikke nødvendig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...