Med mindre man har været en af de efterhånden få, der er mødt op på Allerød rådhus ved de månedlige byrådsmøder, har det indtil nu ikke været muligt at følge med i de politiske diskussioner i byrådssalen. Men når politikerne vender tilbage efter sommerferien, vil det være for rullende kameraer. Derfor er der nu blevet besluttet en række retningslinjer for, hvordan de skal opføre sig, nu hvor hele verden i princippet kan se med.
Snart vises byrådsmøder live - her er reglerne, når kameraerne ruller
Allerød byråd vedtager et kodeks for den kommende livestreaming af byrådsmøderne, blandt andet for at sikre respektfuld debat og undgå misvisende klip på sociale medier.