Gas & Vand lukker lørdagen på Lynge byfest

Bandet 'Gas & Vand' kommer og spiller til Lynge Byfest

Bandet 'Gas & Vand' kommer og spiller til Lynge Byfest

Foto: Presse

Når lørdag 22. august nærmer sig sin afslutning, er det tid til at skrue helt op for festen. De lokale helte 'Gas & Vand' indtager scenen og sørger for, at Lynge Byfest får en afslutning, som sent bliver glemt, skriver Lynge Byfest i hvert fald selv i en pressemeddelelse.

- 'Gas & Vand' har skabt deres helt egen stil, som de kalder håndværker rock, en energifyldt hyldest til dansk musik gennem generationer. Med deres egne fortolkninger af klassikere fra blandt andre John Mogensen, Anne Linnet, Malurt, Medina og Andreas Odbjerg leverer de et show, hvor fællessang, dans og godt humør er i centrum, står der videre i pressemeddelelsen.

Bandet består af en flok håndværkere fra Frederikssund, 

- Gas & Vand passer perfekt til Lynge Byfest. De spiller de sange, vi alle kender, og de skaber en stemning, hvor unge, voksne og bedsteforældre står side om side og synger med. Det er fællesskab, når det er allerbedst, siger formand Jørgen Johansen.

Lørdagens program er det største musikprogram i Lynge Byfests historie med hele ni musikalske indslag. Fra børnekor og unge talenter om formiddagen til et tætpakket program med Walkers, Die Herren, Alasya, DJ Jay, Bingo Show med Moster Niller & DJ Kapow – og til sidst Gas & Vand, der får æren af at lukke festen.

Klokken 24.00 slutter musikken, og det store telt lukker.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...