Gratis pigtråd på Høkeren

Der bliver fyret op under pigtrådsmusikken, når Johnny & The Heartbeats giver koncert på Høkeren 24. juli.

Der bliver fyret op under pigtrådsmusikken, når Johnny & The Heartbeats giver koncert på Høkeren 24. juli.

Foto: Presse

Der er gratis pigtråd, når Johnny & The Heartbeats giver koncert fredag 24. juli klokken 16 på Høkeren.

Koncerten er nemlig en del af det gratis sommerprogram på Holbæk Gl. Havn.

Johnny & the Heartbeats glæder sig til at spille på Høkeren, som har en særlig hygge og charme, der passer perfekt til bandets stil, lyder det i en pressemeddelelse fra Sidesporet.

Fast base i Holbæk

Bandet har haft base i Holbæk i 39 år og har spillet næsten overalt – fra små cafeer til Falkonér Centret. De har også turneret på amerikanske baser i Grønland, samt spillet på Færøerne og i Sverige, blandt andet tre år i træk på Malmø-festivalen.

I det hele taget er der gang i sommeren på Høkeren, der putter sig i hjørnet af Holbæks gamle havn. 

Bar og foodtruck

Her vil der seks torsdage og stort set alle fredage være gratis koncerter, fællessang og folkekøkken med dans.

Man kan købe forfriskninger i baren - og som noget nyt i år også et let måltid om fredagen i forbindelse med koncerten. Der vil være kaffevogn, pandekagebod og foodtruck med burger fra Das Boot Burger.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...