Wafande kommer til festugen

- Vi har masser af tid, lød det med et skævt smil fra formand, da festugen tirsdag fik besked om afbud.

Wafande snupper den ledige plads på scenen onsdag aften, efter at Rasmus Walter har meldt afbud.

Wafande snupper den ledige plads på scenen onsdag aften, efter at Rasmus Walter har meldt afbud.

Foto: Charlotte Koefoed

Tirsdag formiddag blev Vordingborg Festuge ramt af et afbud. Rasmus Walter har fået en virus på balancenerven og meddelte, at han ikke kan optræde på Slotstorvet onsdag aften.

Den Korte Version
  • Rasmus Walter aflyste sin optræden ved Vordingborg Festuge på grund af sygdom.
  • Festugen fandt hurtigt en erstatning i form af Wafande til onsdagens koncert.
  • Wafande optrådte for nylig ved Vilde Vulkaner, Danmarks største børnemusikfestival.
  • Festugen forventer en aften med god musik og høj energi på Slotstorvet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Vi havde det lidt på fornemmelsen, da Rasmus har aflyst andre koncerter, lød det fra festugeformand Leif Udengaard til Sjællandske.

Sidste år fik festugen en eftermiddag til at finde en erstatning, da Kalaset i 11. time meldte afbud. Her blev Jimilian hyret ind.

I år fik festugefolkene - på papiret - mere end et døgn til at finde Rasmus Walters afløser.

- Vi har masser af tid, lød det tirsdag formiddag med et skævt smil fra festugeformanden.

Tirsdag aften kunne festugen så melde ud på sin facebookside, at erstatningen var fundet. Wafande er klar til at optræde onsdag. Han brød igennem i 2011 med sommerhittet "Gi' mig et smil" og cementerede året efter sin plads på musikscenen med det platinsælgende hit "Uartig". 

- Vi glæder os til en aften fyldt med god musik, høj energi og masser af festugestemning, lyder det på festugens facebookside.

Når Wafande går på scenen onsdag klokken 19.45, er det kun en uge siden, han optrådte til Vilde Vulkaner - Danmarks største børnemusikfestival i Vordingborg. Her optrådte også Sofie1998 foran 11.000 begejstrede unger - hun spiller tirsdag aften til festugen på Slotstorvet.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...