Folkemøde sætter pris på provinsen

Indstil din kandidat nu.

Folkemøde Møn-prisen 2025 gik til Møn Unesco repræsenteret ved Nils Natorp. Prisen blev overrakt af daværende minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V).

Folkemøde Møn-prisen 2025 gik til Møn Unesco repræsenteret ved Nils Natorp. Prisen blev overrakt af daværende minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V).

Foto: Folkemøde Møn

Hvem fortjener anerkendelse for at gøre en særlig forskel for livet i provinsen? Det kan du nu være med til at bestemme.

Den Korte Version
  • Folkemøde Møn åbner for indstillinger til Folkemødeprisen 2026.
  • Prisen gives til aktører, der styrker fællesskaber og lokal identitet uden for storbyerne.
  • Juryen prioriterer emner som klima, kultur, uddannelse, sundhed og Europascenen.
  • Fristen for indstillinger er lørdag den 1. august 2026.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Folkemøde Møn åbner for indstillinger til Folkemødeprisen 2026, som uddeles til en person, forening, virksomhed eller et initiativ, der har styrket fællesskaber, lokal identitet og sat fokus på de muligheder og udfordringer, der præger Danmark uden for de største byer. Kandidater fra hele landet kan indstilles.

- Mange stærke lokale initiativer fortjener opmærksomhed, og vi håber, at prisen kan være med til at bringe endnu flere af de historier frem, lyder det i en pressemeddelelse fra folkene bag Folkemøde Møn.

Udfordrer lokalmiljøet

Folkemøde Møn indstiftede prisen i 2024 i forbindelse med sit 10-års jubilæum.

Prisen kan gives til en, der har sat fokus på de potentialer og problematikker, der eksisterer i Danmark uden for de store byer.

Folkemødeprisens jury består af:

Erik Harr, ambassadør for Folkemøde Møn

Pia Thanning, bestyrelsesmedlem i Folkemøde Møn

Sara Vergo, formand for DJØF

Marie Holt Hermansen, gymnasieelev, tidligere formand for Danske Skoleelever

Peder Christian Kirkegaard, fhv. borgmester i Skive Kommune

Det kan dels være en aktør, der er samlende i sin indsats og som ad den vej har gjort sig positivt bemærket i lokalmiljøet, men det kan også være en aktør, som udfordrer lokalmiljøet, og som juryen vurderer udfører eller har udført en vigtig indsats.

Der ud over prioriterer juryen fem emneområder: 1) Klima, natur og havmiljø 2) Kultur
3) Uddannelses- og arbejdsliv 4) Sundhed og det gode liv 5) Europascenen.

Fristen for at indstille kandidater er den 1. august 2026. Kandidater kan indstilles folkemødets hjemmeside eller ved at sende en mail til Anna Falch på anna@folkemoedemoen.dk

Læs også

 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...