Fejlmedicinering er faldet markant, og medarbejderne har fået nye værktøjer til patientsikkerhed på tværs af landets botilbud og midlertidige pladser. Det viser erfaringerne fra projektet Sikker Medicinering, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har ledet siden 2023, og som nu er afsluttet.
I projektet har fem botilbud og fem midlertidige pladser deltaget. Samtidig har Dansk Selskab for Patientsikkerhed haft fokus på systematisk forbedringsarbejde, kompetenceudvikling og ændringer i indretning og arbejdsgange. Eksempler på forbedringer tæller 220 dage helt uden dispenseringsfejl på Egebo i Middelfart Kommune, et fald fra 28 til 5 procent manglende registreringer af medicin på Blomstergården i Slagelse Kommune og et stort spring i rettidig dokumentation af medicingivning i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Medicin er en vigtig del af rigtig mange menneskers liv, og især når man er sårbar, kan det være noget, der er svært at håndtere. Når man kommer på midlertidige pladser – som lige om lidt hedder sundheds- og omsorgspladser – eller man er på et botilbud, fylder det rigtig meget og har en stor plads i behandlingsforløbet, siger direktør Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Læs også
- Allerød skal ikke være ked af at miste sine midlertidige pladser - tværtimod
- Tidligere borgmester tordner om mangel på pladser til svage ældre: - Den rige østkyst løber med det hele
Projektet har haft særlig opmærksomhed på indretningen af de fysiske rammer. Flere steder har medarbejderne ændret indretning, arbejdet med at reducere forstyrrelser under dosering af medicin og flyttet medicin tættere på borgerne. Sygeplejerske og tovholder på de midlertidige pladser, Signe Bjørg Madsen fra Egebo i Middelfart Kommune, uddyber:
- Vi lavede en dataindsamling for, hvilke forstyrrelser der er under medicinering. Der kunne vi se, at det især var os kollegaer imellem, der forstyrrede, når der var én, der doserede.
- Ud fra den data lavede vi så et medicinrum med et dispenseringsbord og en computer – og på døren blev der sat et skilt, som kunne trækkes hen på rød, når der blev doseret, telefonerne skulle vi afleveres til en kollega, og man skulle sige til, når man dispenserede. Det gav jo en væsentlig reduktion i forstyrrelserne, siger Signe Bjørg Madsen.
Også ledelsen spiller en central rolle for, at forbedringerne holder fast i hverdagen.
- For mig har det været en vigtig opgave at sikre, at projektet ikke kom til at være en satellit. Projektet fik ikke lov til at stå alene; det skulle omsættes fra en projektlogik til en hverdagslogik for medarbejderne, så det blev en integreret del at tale om medicin og forbedringsprocesser, fortæller leder af genoptræning og de midlertidige pladser i Allerød Kommune, Fussy Korsholm.
Læs også
Tallene viser, at medicinering står for næsten halvdelen af de knap 590.000 utilsigtede hændelser, som Dansk Patientsikkerhedsdatabase registrerede i 2025. Projektet peger dermed på et vigtigt potentiale for forbedringer.
Hos Helsefonden, som har støttet projektet med fem millioner kroner, er der også tilfredshed med resultaterne.
- Det er fantastisk, at man via projektet har fundet frem til, at relativt enkle forandringer i arbejdsgange og justering af de fysiske rammer kan føre til så markante resultater, siger direktør i Helsefonden Lise Bonnevie.
Projektet stoppede tidligere på året efter næsten tre års varighed, og samtlige resultater er samlet i en erfaringsopsamling. Projektet har også udgivet tre webinarer og en podcastserie i tre afsnit, hvor deltagerne deler deres erfaringer.
Bag projektet står Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og deltagende kommuner tæller blandt andet Allerød, Assens, Hvidovre, Horsens, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Slagelse Kommuner samt Region Sjælland.