Onsdag 29. juli klokken 17.00 byder Fredensborg Slotskirke på sommerens sidste jubilæumskoncert i anledning af kirkens 300-års jubilæum. Fejringen markerer, at kirken blev færdigbygget i 1726, og i jubilæumsåret åbner Kongehuset dørene til flere særlige begivenheder i kirken.
Jubilæumsprogrammet rummer koncerter og foredrag, som Fredensborgkirkerne arrangerer. Information om de aktuelle arrangementer kan interesserede finde på Fredensborgkirkerne.dk.
Traditionen tro afslutter Fredensborg Slotskirke sommerens koncertrække med et besøg af ensemblet Concerto Copenhagen, der optræder under ledelse af Lars Ulrik Mortensen. Musikere fra barokscenen fremfører værker af blandt andre Telemann, Muffat, Vivaldi og ikke mindst Brandenburg-koncert nr. 3 af Johann Sebastian Bach.
Alle sommerkoncerterne varer en time og har gratis adgang for publikum. Dørene til koncerten åbner klokken 16.30. Arrangørerne understreger, at dårligt gående kan blive kørt til slotskirken, men parkering skal ske uden for slotsområdet.