Unge former fremtidens fritidsliv i Holbæk

UngHolbæk vil nu bruge de mange input i det videre arbejde med at udvikle fremtidens fritidstilbud til unge i kommunen.

UngHolbæk vil nu bruge de mange input i det videre arbejde med at udvikle fremtidens fritidstilbud til unge i kommunen.

Foto: Presse

Unge fra hele kommunen samledes til Ungetræf i UngHolbæk tirsdag 18. juni for at sætte deres præg på fremtidens fritidstilbud. Deltagerne udvekslede idéer og fortalte om, hvad der giver mening i deres hverdag.

Ungetræffet samlede unge fra flere tilbud som ungdomsklubberne, UngAdventure, UngHavn, Cirkus Kæphøj og De Unge Førstehjælpere. Gennem aktiviteter og samtaler pegede deltagerne gang på gang på fællesskabet som det vigtigste i UngHolbæk. Mange fremhævede både de engagerede medarbejdere, aktiviteterne, venskaberne og oplevelserne, ligesom flere understregede betydningen af, at der er plads til alle, og at mange tilbud ikke koster noget.

Ungetræffet samlede unge fra flere tilbud som ungdomsklubberne, UngAdventure, UngHavn, Cirkus Kæphøj og De Unge Førstehjælpere.
Ungetræffet samlede unge fra flere tilbud som ungdomsklubberne, UngAdventure, UngHavn, Cirkus Kæphøj og De Unge Førstehjælpere. Foto: Presse

Gennem dagen udviklede de unge konkrete idéer til nye tiltag. Ønskerne spændte fra flere ture og oplevelser, flere arrangementer på tværs af klubberne til turneringer og bedre synlighed på sociale medier. Flere efterlyste også flere aktiviteter i weekenderne og flere muligheder for at møde unge fra andre områder af kommunen.

- Når vi spørger de unge, får vi de bedste idéer. UngHolbæk skal være et sted, hvor unge ikke bare deltager, men er med til at forme deres egen fritid. Ungetræffet viser, hvor meget de unge brænder for fællesskaberne, og hvor mange gode idéer de har til at udvikle dem, siger projekt- og demokratimedarbejder i UngHolbæk Jakob Villadsen.

UngHolbæk vil nu bruge de mange input i det videre arbejde med at udvikle fremtidens fritidstilbud til unge i kommunen.

Gennem dagen udviklede de unge konkrete idéer til nye tiltag.
Gennem dagen udviklede de unge konkrete idéer til nye tiltag. Foto: Presse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...