En rigtig kunstner besøgte rigtige elever

Bakaos fortæller her eleverne om sit kunstneriske univers og sine værdier om plads til forskellighed.

Bakaos fortæller her eleverne om sit kunstneriske univers og sine værdier om plads til forskellighed.

Foto: Vibeke Henning

En rigtig kunstner kom forbi og underviste for kort tid siden på skoler i Værløse og Allerød. 

- Da billedkunstlærer Vibeke Henning på Engholmskolen i Allerød valgte at lade eleverne i 4.B og 5.A arbejde med Bakaos' farverige univers, udviklede undervisningsforløbet sig til et kunstnerbesøg og en fernisering. Her fortalte Bakaos om sit kunstneriske univers og de værdier, der ligger bag kunsten nemlig mangfoldighed, omsorg og budskabet om, at vi er gode nok, præcis som vi er, står der i en pressemeddelelse om besøget.

- Jeg valgte Bakaos på grund af de glade farver og bløde former. Jeg tænkte, at mange elever ville få en succesoplevelse. De rene farver uden udtoninger og skyggeeffekter gjorde udtrykket mere tilgængeligt, og de mange doodle-detaljer, vidste jeg, ville fange børnene, fortæller Vibeke Henning.

Lige inden eleverne gik på sommerferie besøgte Bakaos så 4.B og 5.A. Her fortalte hun om sit kunstneriske univers, sine værdier og vejen til at blive kunstner.  Ifølge Vibeke Henning gjorde mødet med kunstneren en tydelig forskel for børnene.

Engholmskolens kantine blev for en dag forvandlet til kunstgalleri, da elevernes Bakaos-inspirerede værker blev udstillet ved den afsluttende fernisering.
Engholmskolens kantine blev for en dag forvandlet til kunstgalleri, da elevernes Bakaos-inspirerede værker blev udstillet ved den afsluttende fernisering. Foto: Vibeke Henning

- Der er ingen tvivl om, at et møde med en rigtig kunstner højner elevernes fokus. De oplevede at blive taget alvorligt for deres 'kamp' med lærredet, siger Vibeke Henning.

Kunstnerbesøget og undervisningsforløbet blev afsluttet med en fernisering, hvor elevernes værker blev vist frem for forældre, lærere og skolens ledelse. Vibeke Henning siger at det havde stor betydning for børnene.

- En fernisering, hvor eleverne oplever autentiske modtagere, gør, at eleverne føler sig taget alvorligt, siger hun.

Ved afslutningen fik alle elever en signeret plakat med enten 'Den Grimme Ælling' eller 'En Moders Omsorg' – to af Bakaos' værker.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...