Klokken 05.32 fredag morgen blev en patrulje tilkaldt, da en udadreagerende mand uden armbånd skulle smides ud fra festivalen. Manden blev eskorteret væk fra pladsen.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Klokken 22.55 torsdag aften blev en 20-årig mand fra Køge frihedsberøvet, da han var svært påvirket af alkohol og opførte sig aggressivt. Manden blev løsladt til gaden efter to timer i detentionen.
Klokken 06.06 fredag morgen anholdt politiet en 35-årig mand fra Rumænien, da han for tredje gang havde skaffet sig adgang til festivalen ved at hoppe over hegnet. Manden er tilbageholdt, mens sagen behandles.