Kalundborg Kommune er gået på jagt efter en ny forpagter til café og restaurant i Kalundborg Hallerne, hvor forpagtningen er ledig allerede fra 1. september.
"Kalundborg Hallerne skal fortsat udvikle sig som et attraktivt samlingspunkt for kultur, idræt og fællesskab, og vi søger derfor en engageret forpagter med lyst til både at drive en god forretning og være med til at udvikle stedet," skriver kommunen i en pressemeddelelse.
"Som forpagter får du en central rolle i huset og bliver en vigtig samarbejdspartner for både kommune, foreninger og arrangører," lover kommunen i en pressemeddelelse," lover man videre.
Forpagtningen byder på to restaurationslokaler og café, fuldt udstyret køkken, depotrumsfaciliteter og inventar og udstyr. som stilles til rådighed.
Servering ved arrangementer
Opgaverne er ud over drift af café og restaurant servering ved arrangementer og aktiviteter og samarbejde med haladministration og arrangører.
Der skal være åbent ved arrangementer, mens øvrige åbningstider fastsættes af forpagter, lyder det videre i beskrivelsen.
Skulle nogen have appetit på opgaven, kan man kontakte kulturchef Jane Hald.