Onsdag klokken 15.20 anmeldte flere gæster, at en mand blottede sig for personer ved nogle badefaciliteter på festivalen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Der blev ikke givet noget signalement af manden, og da politiet kom, var der ingen at finde på stedet.
Kl. 19.20 onsdag aften blev tre mænd på 20, 23 og 29 år anholdt lige uden for festivalpladsen for salg af narkotika.
De blev anholdt og taget med på politistationen, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt, dog med en sigtelse for salg af euforiserende stoffer.
Køretøjet blev beslaglagt, hvilket personerne i bilen protesterede imod, da det ikke var deres egen bil.