Hvis man mødte 14-årige Rostik på gaden, ville man næppe tænke videre over, at han kommer fra Ukraine.
Med sine lyse lokker og sit flydende danske sprog ligner og lyder han som enhver anden dansk teenager, men Rostik kom ikke til Danmark af egen fri vilje. Han flygtede i marts 2022 sammen med sin mor og mormor, kort efter Ruslands invasion af Ukraine, og bor i dag i Brøndby.
I denne uge deltager han i en særlig fodboldskole på Taastrup FC's anlæg.
- Rostik, 14, flygtede fra Ukraine til Danmark i marts 2022.
- Han deltager i en ukrainsk fodboldskole i Taastrup.
- Fodboldskolen arrangeres af DIF, Get2Sport, DBU og Taastrup FC.
- Skolen styrker ukrainske børns identitet og fællesskab.
- Samtalerne omfatter krigens påvirkning og kulturelle udfordringer.
Fodboldskolen arrangeres i et samarbejde mellem DIF, Get2Sport, DBU og Taastrup FC og løber fra onsdag til fredag og alle deltagere er ukrainske børn og unge.
I år med deltagelse af i alt 90 børn fra primært Sjælland.
Rostik er én af dem, og for ham handler det først og fremmest om det sjove ved fodbolden og fællesskabet med andre børn fra Ukraine.
Læs også
- Vandværker opfordrer efter hedebølge: Tænk over dit vandforbrug - med disse råd
- City2 får massevis af nye ladestandere
- Sandie elsker karaoke – nu er hun Danmarks bedste
- Man lærer nye mennesker at kende, og der er også nogle, jeg allerede kendte i forvejen, som jeg faktisk har mødt gennem fodboldskolen. Det er bare sjovt at spille fodbold sammen med dem, siger han.
Noget danske børn ikke altid forstår
Der findes masser af fodboldskoler rundt om i landet, hvor alle børn kan deltage. Men den særlige ukrainske fodboldskole har et andet formål end blot at lære børnene at sparke til en bold.
Den skal også være med til at bevare børnenes ukrainske identitet og skabe et fællesskab med andre, der har oplevet det samme.
Det mærker Rostik tydeligt.
- Det er godt at møde andre fra Ukraine, fordi vi kan tale om de samme problemer og oplevelser, som vi har haft efter at være flyttet til Danmark, fortæller han.
Samtalerne kan handle om mange ting, men det fælles bånd til Ukraine betyder, at samtalerne selvfølgelig også kræser sig om den krig, der foregår i børnenes hjemland.
- Nogle gange taler vi også om ting, som danske børn måske ikke helt forstår. Det kan være, hvis man har mistet nogen på grund af krigen, eller hvis man har problemer med sproget eller har svært i skolen, siger han.
Det er fjerde år, at den særlige fodboldskole for ukrainske børn bliver afviklet. De sidste to år har den fundet sted i Taastrup, men tidligere har også Holbæk været værtsby.