Et kloakarbejde vil i de næste uger give trafikale ændringer for de borgere og trafikanter i området omkring Gl. Byvej og Lundevej i Hørsholm.
Fra den 6. juli til 31. juli gennemfører vandselskabet Novafos et renoveringsarbejde af de offentlige kloakledninger. Det betyder, at Stampevej og Lundevej er lukket for gennemkørsel og udkørsel i arbejdsperioden. Dog vil Poppelvej være åben for beboerkørsel.
Der opsættes skilte med alternative ruter, og gennemkørsel bliver mulig uden for arbejdstiden mellem kl. 20.00 og 06.00.
Arbejdet udføres med en opgravningsfri metode under jorden, så vejene ikke graves op, oplyser Novafos i en pressemeddelelse og beklager de gener, som arbejdet kan medføre for områdets beboere og trafikanter.
De berørte beboere har fået nærmere information via sms og e-Boks.
Læs også
- Flertal genbekræfter total separatkloakering - én politiker er imod: - Det er et spareprojekt, som borgerne skal finansiere
- Æggekast fra bro: Ung bilist chokeret efter at være ramt
- Naboer kæmper mod 42 meter høj telemast og afvisning fra kommunen
- Fra matte kupler til klart glas: Nyt ovenlys forvandler lyset i Kulturhus Trommen
- Så lykkedes det at blive enige om kæmpe projekt til over 200 millioner
- Havnen får ikke sit største ønske opfyldt - men nu er dens fremtid sikret