Nu kan du indsende dine egne borgerforslag

Ny hjemmeside lanceret.

Borgmester Michael Seiding Larsen har sammen med koordinator Caroline Kuipers netop lanceret muligheden for at indsende borgerforslag i Vordingborg Kommune.

Borgmester Michael Seiding Larsen har sammen med koordinator Caroline Kuipers netop lanceret muligheden for at indsende borgerforslag i Vordingborg Kommune.

Foto: Vordingborg Kommune

Har du idéer, som du synes, politikerne skal tage op, så er det nu, du skal til tasterne.

Den Korte Version
  • Borgere i Vordingborg kan nu indsende borgerforslag via ny hjemmeside.
  • Borgerforslag kræver støtte fra 400 personer indenfor 90 dage for behandling.
  • Borgmester Michael Seiding Larsen glæder sig over øget borgerinddragelse.
  • Forsøgsordningen evalueres inden udgangen af første halvår 2028.
  • Forslag skal være kommunale, lovlige og ikke tidligere politisk behandlet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Fra i dag, den 30. juni 2026, er det blevet muligt for borgere i Vordingborg Kommune at indsende borgerforslag. Borgmester Michael Seiding Larsen har netop trykket på knappen og lanceret siden www.borgerforslag.vordingborg.dk

Her kan man oprette nye borgerforslag og se og støtte allerede oprettede borgerforslag. Når et borgerforslag støttes af 400 personer indenfor 90 dage, vil det blive taget op i kommunalbestyrelsen.

Borgmester Michael Seiding Larsen glæder sig over at der nu bliver lagt et ekstra lag på Vordingborg Kommunes indsats for at inddrage borgerne i den demokratiske proces.

Fakta

Her er reglerne for borgerforslag:

  • Det skal være et kommunalt anliggende, hvor kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen
  • Det skal overholde dansk lovgivning
  • Det må ikke indeholde stødende eller injurierende tekst
  • Det må ikke indeholde følsomme eller fortrolige oplysninger om personer eller virksomheder
  • Det må ikke være allerede politisk behandlet i indeværende valgperiode
  • Du som forslagsstiller eller støtter skal være stemmeberettiget i Vordingborg Kommune
Kilde: Vordingborg Kommune

- Det var den forrige kommunalbestyrelse, som på mødet i december 2025 vedtog, at det skulle være muligt at indsende borgerforslag, og jeg er glad for at vi nu endelig kan åbne op for muligheden, siger borgmester Michael Seiding Larsen og forklarer videre:

- Det er rigtig vigtigt, at vi giver borgerne en lettere indgang til at komme med konkrete forslag. Det er vigtigt både for borgerne og for os i kommunalbestyrelsen, for det er ikke altid, at vi her på rådhuset ved præcis, hvad der vil kunne gøre en stor forskel for borgerne. Det ved man ofte mere om ude i lokalsamfundene, så jeg glæder mig rigtig meget til at modtage det første borgerforslag.

Ordningen om borgerforslag i Vordingborg Kommune er indtil videre vedtaget som en forsøgsordning, der skal evalueres inden udgangen af 1. halvår 2028.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...