Du kører langt ud ad Mejerivej, hvor synet af vilde blomster på de økologiske marker får pulsen til at falde. Og inde bag hækken i nummer 23 åbner der sig en endnu mere idyllisk verden, hvor sangfuglene kvidrer og frøerne kvækker.
Haren, rådyrene, storken, ørnene, skarven, isfuglen, fiskehejren, traner og hejrer er her også. Og alt fra honning til råvarerne i Stenmaglehavens overdådige kager kommer fra havens egne krydderurter og spiselige blomster, frugter og bær.
Masser af natur og store smagsoplevelser
Stenmaglehaven er der hvor man fordyber sig i naturen og bordets gaver.