Cycling Club Hillerød har sluttet sin forårssæson af på bedste sommer-vis - nemlig med et "is på torvet-arrangement", hvor alle klubbens medlemmer mødtes på Torvet i Hillerød.
Eventet er en årlig tradition som markerer sommerferien og en pause i klubtræningen, efter en lang forårssæson med cykelløb og træning. For ungdomsgruppen startede dagens træning med en bjergenkeltstart fra Favrholm Station til mål på Gl. Frederiksborgvej for enden af den nye cykelsti.
- Alle fik taget noteret deres tid og selv de mindste ryttere i cykelskolen klarede ruten. Dagens hurtigste var Marius Steen, med en tid på 1:40 minutter for de 1060 meter, fortæller ungdomstræner Bo Vestergård.
De voksne nød en sommeraften i det nordsjællandske. U23 Danmarksmesteren Boas Lysgaard, som til dagligt kører for kontinental holdet BHS-PL Beton Bornholm, deltog som forberedelse til søndagens DM løb i Herning.
På Torvet i Hillerød mødtes alle, hvor snakken gik, og iskøen blev lang som et cykelfelt. Så Torvet var hurtigt fyldt med cykler og ryttere i sort, røde og hvide trøjer.
Der lægges ud med fællestræninger igen 11. august, oplyser Bo Vestergård.