En 17-årig pige anmeldte mandag aften, at hun var blevet voldtaget i et telt på Roskilde Festival.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag morgen.
- Klokken 22.24 anmeldte en 17-årig kvinde fra Nordsjælland, at hun havde været udsat for en voldtægt i et telt af en mand på cirka 25 år, skriver politiet i døgnrapporten over hændelser på festivalen.
Læs også
- Flere teltpladser raseret og mange tyverier
- Kvinde slået med en sixpack-øl og farlige situationer på motorvejen
Ifølge politiet var en anden mand også til stede i teltet.
Efter anmeldelsen blev pigen kørt til undersøgelse.
Tirsdag efterforsker politiet fortsat sagen, og politikredsen skal afhøre pigen.
/ritzau/