Der er noget på spil i Frederikssund. Ikke bare lidt. Men rigtig meget. For levende bymidter opstår ikke af sig selv – og lige nu står arbejdet med at skabe liv i Frederikssund, Skibby, Slangerup og Jægerspris ved en reel skillevej.

For at skabe levende bymidter i kommunens fire hovedbyer er det nemlig ikke længere nok med gode intentioner, spredte arrangementer og midlertidige projekter. Hvis der for alvor skal skabes liv, kræver det en klar prioritering, stærkt samarbejde og flere ressourcer.

Det var den tydelige melding, da Byliv Frederikssund samlede politikere, forvaltning og eksperter til dialog om fremtidens byer.

En levende bymidte

Siden foreningen blev stiftet i 2025 med opbakning fra det lokale erhvervsliv, har ambitionen været at samle kræfterne og sætte retning for en mere levende bymidte. Men midt i 2026 er det tydeligt, at indsatsen ikke kan stå alene. Uden markant kommunal opbakning risikerer udviklingen ganske enkelt at gå i stå. Det fortæller Byliv Frederikssund i en pressemeddelelse.

Formand for Byliv Frederikssund, Joakim Rasmussen, satte tonen fra start. For ham handler bymidteudvikling ikke om pynt eller hygge – men om kommunens fremtid. 

- Det handler om, hvorvidt Frederikssund Kommune kan tiltrække virksomheder, medarbejdere og nye borgere. Når mennesker vælger en arbejdsplads eller et sted at bosætte sig, vurderer de også byerne. Derfor er et levende byliv i vores fire hovedbyer en nødvendig investering i kommunens fremtidige udvikling og konkurrenceevne, fortalte Joakim Rasmussen.

De perspektiver blev bakket op af Per Thyge Rasmussen fra Dansk Erhverv som slog fast, at bymidten i dag skal betragtes som et strategisk omdrejningspunkt. Ikke som et traditionelt handelsområde, men som et sted, hvor erhverv, oplevelser og hverdagsliv smelter sammen. 

- Ud fra vores seneste undersøgelse - Fremtidens bymidter - kan vi konkludere, at levende bymidter er temmelig afgørende for en kommune. Det har blandt andet stor betydning for, hvor vi vælger at bo, og så ved vi også, at levende bymidter tiltrækker de unge – og dermed fremtidens familier.

Ifølge ham findes ikke én model, der passer til alle, men én ting går igen: Jo bedre en by formår at skabe liv og mangfoldighed, desto stærkere står den i konkurrencen om både borgere og virksomheder. Det kræver, at kommunen aktivt er med til at udvikle bymidten – ikke på afstand, men som en integreret del af indsatsen.

Det handler om at løfte flok og vende mistillid til samarbejde, hvis man vil skabe langsigtet og bæredygtig bymidteudvikling. Det var en af pointerne i oplægget fra Næstved Erhvervs direktør, Rasmus Holst-Sørensen, som også lagde vejen forbi dialogmødet.

Her er det lykkedes

Næstved er en af de kommuner i landet, der er lykkedes med både at højne erhvervsvenligheden markant og skabe en mere levende og attraktiv bymidte.

- I Næstved har det været afgørende at trække i samme retning og samles om en fælles indsats for bymidten. Vi har haft fokus på at skabe en bedre ’oplevelsesby’ frem for en handelsby alene. Når byen summer af liv og aktiviteter, får butikker og andre erhvervsdrivende automatisk bedre vilkår, og det bliver lettere at tiltrække nye virksomheder, lød det fra Rasmus Holst-Sørensen.

De sidste fire år er Næstved Erhverv lykkedes med at øge antallet af butikker i bymidten med hele 46 erhvervsdrivende.

Ifølge Rasmus Holst-Sørensen handler det altså ikke kun om penge eller projekter, hvis man ønsker en levende bymidte. Det handler om at skabe en fælles retning, hvor tillid erstatter mistillid, og hvor indsatsen rækker ud over enkeltstående initiativer. Bymidten skal tænkes langsigtet og som et fælles ansvar – ikke som noget, der kan løftes af enkelte aktører alene.

Halvt eller helt

Dialogmødet var et led i bestræbelserne på at etablere et mere formaliseret og langsigtet samarbejde mellem Frederikssund Kommune og Byliv om udviklingen af kommunens bymidter.

Næste skridt bliver de politiske drøftelser frem mod budgetforhandlingerne, hvor spørgsmålet om organisering, samarbejde og finansiering af arbejdet med levende bymidter behandles.

For én ting står klart: Bymidten er ikke bare et sted, man passerer. Den er kommunens ansigt udadtil – det første, både borgere, gæster og virksomheder møder. Og det indtryk sætter sig.

For levende byer opstår ikke halvt. Enten skaber man dem – eller også forsvinder de lidt efter lidt.