De tunge riffs, de sorte T-shirts og de hårde breakdowns blev for en stund afløst af flerstemmige kor og melodiske omkvæd, da Copenhells på papiret mest poppede indslag nogensinde skulle spille. Tre smilende kvinder i koordineret rødt tøj, der til daglig arbejder med børn, indtog scenen, og nu skulle testen bestås: Hvordan ville det metalhungrende publikum tage imod dem?
Fra børnepsykiatri til Copenhell: Laura Pold stod bag festivalens mest poppede koncert - og det var et hit
Going for the One viste, at der også er plads til kvinder, der ikke spiller metal, på landets største metalfestival.