Søndag klokken 12.23 på Roskilde Festival opdagede en 23-årig kvinde fra København en telefon blive holdt over skillevæggen i en toiletvogn. Personen bag forsvandt, inden politiet nåede frem.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Læs også
- Ung mand sigtet for blufærdighedskrænkelse på Roskilde Festival
- Telt skåret op med kniv
- Flere personer set ved togskinner og gående i nødsporet
Natten til mandag klokken 01.30 blev en 20-årig kvinde frihedsberøvet, da hun var udadreagerende og nægtede at følge politiets anvisninger. Hun blev løsladt klokken 05.15.
Kort efter, klokken 03.54, blev en 16-årig ung mand fra Vordingborg Kommune udsat for vold, da han blev sparket i baghovedet to gange. En 16-årig beruset mand fra Havdrup er sigtet for vold og vil blive afhørt senere.