Kryds til Bymarken spærres i tre uger

Bymarken er spærret i krydset ved Københavnsvej i tre uger.

Bymarken er spærret i krydset ved Københavnsvej i tre uger.

Foto: Lars Ahn Pedersen

I denne uge begynder tredje og sidste etape af arbejdet på Københavnsvej, der drejer sig om strækningen fra krydset Bymarken/Byageren til Præstemarksvænge.

I første omgang påvirkes selve Københavnsvej dog ikke, da forsyningsselskabet Fors A/S lægger ud med spildevandsarbejde på Bymarken.

Det betyder, at Bymarken spærres i krydset med Københavnsvej i tre uger fra mandag den 6. til mandag den 27. juli.

I den periode vil der ikke være adgang til og fra Bymarken fra Københavnsvej.

I stedet kan Dommervænget og Hedeboparken benyttes som omkørsel.

Når arbejdet på Bymarken er afsluttet, vil nordsiden af Københavnsvej blive spærret fra Bymarken/Byageren til Præstemarksvænge.

Københavnsvej bliver ensrettet ind mod Roskilde, mens man skal køre ad Bymarken, Dommervænget og Hedeboparken for at komme den modsatte vej.

Dette arbejde forventes at vare frem til sommeren 2027.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...