Festivalarrangør topper musikprogram med Medina

Rungsted Festival præsenterer popdronningen Medina som sidste navn på årets musikfestival, hvor arrangørerne forventer fuldt hus.

Nu kan festivalarrangørerne afslører, at Medina bliver en del af årets musikfest og fuldender et stærkt line-up i festivalens tredje udgave.

Nu kan festivalarrangørerne afslører, at Medina bliver en del af årets musikfest og fuldender et stærkt line-up i festivalens tredje udgave.

Foto: Presse

Da arrangørerne af Rungsted Festival i begyndelsen af maj afslørede årets musikprogram til festlighederne på Rungsted Havn manglende der ét afgørende navn, som de først ville løfte sløret for her i slutningen af juni. 

Og nu ligger det fast, at det bliver popdronningen Medina, der fuldender festivalplakaten og slutter sig til rækken af store danske musiknavne, som giver koncert på Rungsted Havn fredag den 14. og lørdag den. 15. august.

Den Korte Version
  • Medina afsløres som sidste navn på Rungsted Festivals musikprogram.
  • Festivalen forventer fuldt hus med Medina som hovednavn.
  • Medina optræder for første gang i Hørsholm, hvor hun bor.
  • 82 procent af weekendbilletterne til festivalen er allerede solgt.
  • Festivalen forventer udsolgt inden åbning, og billetpriserne vil stige.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

På plakaten står allerede Jonah Blacksmith, Malte Ebert, Sivas, Birthe Kjær, Mads Langer, Lis Sørensen, Hej Matematik, Outlandish, Ericka Jane, Djames Braun og Wafande.

- Vi er utrolig glade for nu at kunne præsentere Medina som det sidste navn på årets plakat. Vi synes, vi har samlet et stærkt program, og vi glæder os til at byde publikum velkommen til endnu en fantastisk festival i Rungsted, siger Camilla Barner-Christensen, PR-ansvarlig for Rungsted Festival.

For den 43-årige sangstjerne bliver hendes optræden ved Rungsted Festival en rigtig hjemmebanekoncert, da Medina bor med sine børn i Hørsholm. Og det er vist nok hendes allerførste koncert på de kanter.

Læs også

 

Forventer udsolgt 

Det er tredje år i træk, at der bydes på todages musikfestival på Rungsted Havn (tidligere under navnene Rungsted Havnefest og Rungsted Havnefestival), hvor publikum kan se frem til to stemningsfulde sommeraftener med livemusik, maritim hygge og en afslappet atmosfære ved vandet. 

- Og interessen for begivenheden er markant større i år, lyder det fra festivalarrangørne.

Sidste år var man tæt på at melde udsolgt til de to festivaldage på havnen, hvor omkring 5.500 mennesker havde taget det høje festhumør med. 

Allerede nu er hele 82 procent af weekendbilletterne solgt, og der er kun få billetter tilbage i den nuværende prisgruppe, oplyses det i en pressemeddelelse.

Med det nuværende salg regner arrangøren med, at de sidste 'bølge 2-billetter' bliver udsolgt i løbet af ugen, hvorefter billetprisen stiger.

- Vi forventer helt udsolgt, inden festivalen åbner dørene, oplyser Camilla Barner-Christensen.

Man kan læse mere på rungstedfestival.dk

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...