Tiltale: Mand kørte 30 kilometer mod kørselsretningen på motorvej

En 28-årig mand skal møde i Retten i Hjørring tirsdag. Han er tiltalt for en særlig hensynsløs og spirituspåvirket kørsel i november 2025. (Arkivfoto).

En 28-årig mand skal møde i Retten i Hjørring tirsdag. Han er tiltalt for en særlig hensynsløs og spirituspåvirket kørsel i november 2025. (Arkivfoto).

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En 28-årig mand skal tirsdag møde i Retten i Hjørring tiltalt for at have kørt cirka 30 kilometer i den forkerte retning på Hirtshalsmotorvejen en novembernat i 2025.

Det skriver TV2 Nord, der har fået aktindsigt i sagens anklageskrift.

Tiltalen går på, at manden omkring klokken 01.00 natten til 16. november udsatte flere trafikanters liv og førlighed for nærliggende fare ved at passere adskillige personbiler og lastbiler mod kørselsretningen, skriver mediet.

Det betød, at flere bilister måtte forsøge at undvige og nogle måtte trække ind i nødsporet, lyder det.

Ifølge anklagemyndigheden var han påvirket af alkohol under kørslen.

Han skal være målt til en promille på 1,6.

Manden bør ifølge anklagemyndigheden få frakendt førerretten ubetinget, ligesom der er nedlagt påstand om konfiskation af køretøjet og udvisning af Danmark.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...