Ugens lokalhistoriske billede: Tillykke til studenterne

Glade studenter fra Virum Statsskole lykønskes af borgmester Paul Fenneberg på balkonen på toppen af Lyngby rådhus, 1960.

Glade studenter fra Virum Statsskole lykønskes af borgmester Paul Fenneberg på balkonen på toppen af Lyngby rådhus, 1960.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Virum Gymnasium - eller VG - blev taget i brug i 1957, dengang under navnet Virum Statsskole, som det hed frem til 1986.

De første elever startede den 12. august 1957, selvom gymnasiet først officielt blev indviet i december 1957.

Der var allerede i de tidlige udkast til en kommuneplan i 1930'erne afsat plads til et gymnasium i Virum, og Lyngby-Taarbæk Kommune kunne både stille med en egnet byggegrund og betale størstedelen af udgifterne ved bygningens opførelse. 

Siden gymnasiets start er det blevet til mange glade studenter.

Tradition fra 1920'erne

Afslutningen på de tre gymnasieår sker med den traditionsrige studenterkørsel. Traditionen går tilbage til 1920’erne og blev især populær efter Danmarks befrielse i 1945. 

Dengang kørte man i hestevogn, som i dag er blevet erstattet af lastbiler indrettet til formålet.

På toppen af rådhuset

De tidlige årgange af studenter fra Virum Statsskole blev hyldet og lykønsket af borgmester Paul Fenneberg på tagterrassen på toppen af Lyngby rådhus, som her på billedet.

En anden tradition var, at de nyudsprungne studenter fra Virum dansede rundt om det store hjorte-vartegn for Hirschsprungs cigar- og tobaksfabrik, som stadig ses på Kongevejen 146.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...