Bispegårdsgruppen har nyt medlem og fire gæster med på udstilling

Interiør-billede af Finn Heiberg fra Bispegårdsgruppen.

Interiør-billede af Finn Heiberg fra Bispegårdsgruppen.

Foto: Presse

Der er gensyn med otte af kunstnersammenslutningen Bispegårdsgruppens medlemmer på årets sommerudstilling, der åbner lørdag den 27. juni i Bispegården i Kalundborg med malerne Pia Andersen, Finn Heiberg, Didder Geisler, Lillian Neergaard og Hans Helge Nielsen, billedhugger Jesper Neergaard, keramiker Charlotte Nielsen og tekstilkunstner Anne Fabricius Møller.

Grete Balle, der i april fyldte 100 år og hyldes på udstillinger på Museum Jorn i Silkeborg, Fuglsang Kunstmuseum på Lolland og Galleri Valdal i Valby, er den sidste tilbageværende af de oprindelige medlemmer af Bispegårdsgruppen fra 1983, da den blev grundlagt.

Hun har tidligere i år haft soloudstilling i Bispegården.

Kendt for betonskulpturer

Siden 1983 har Bispegårdsgruppen udstillet en gang om året i Bispegården, og gennem årene er det blevet til mange spændende kunstoplevelser for de besøgende.

Maleri af Bispegårdsgruppens Hans Helge Nielsen.
Maleri af Bispegårdsgruppens Hans Helge Nielsen. Foto: Presse

Gennem de 43 år er der sket mange udskiftninger blandt kunstnerne i Bispegårdsgruppen.

I år byder gruppen velkommen til billedkunstner Esben Kleman som nyt medlem. Han var gæsteudstiller sidste år og er kendt for sine betonskulpturer, der dukker op på uventede steder.

Skulptur af det nye medlem af Bispegårdsgruppen, Esben Kleman.
Skulptur af det nye medlem af Bispegårdsgruppen, Esben Kleman. Foto: Presse

På årets udstilling præsenteres også de fire gæster - Bjarne Werner Sørensen, maleri og grafik, Annette Graae, tekstilkunst, og Jamie Wallace og Meta Stuart Wallace, keramik.

Udstillingen åbnes af Lea Bregnballe fra Kalundborg Kunstforening, der arrangerer udstillingen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...