Inviterer til gadefest før festival

Vig Hovedgade bliver onsdag 8. juli fra klokken 12-19 fyldt med musik og oplevelser, når Festival Warm Up skyder festivalugen i gang.

Både lokale, sommerhusgæster og festivalgæster er inviteret til en dag med aktiviteter for hele familien og salg af mad og drikke. 

På programmet er blandt andet børneforlystelser og diverse indslag og livemusik. Publikum kan blandt andre opleve John Mogensen Live, som vil skabe fællessang i hovedgaden. Arrangøren lover desuden små overraskelser undervejs.

- Vi glæder os til at byde velkommen til en dag, hvor byen summer af liv. Det skal være hyggeligt, festligt og fyldt med oplevelser for både børn og voksne, siger Martin Kusk fra Vig Familieby.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...