Henrik fra Frem Radio: Her elsker jeg selv at handle

Henrik Nordahl Jelsen fra Frem Radio deler sine yndlingssteder at handle i Næstved og han finder mange steder i den friske luft. 

Henrik Nordahl Jelsen er indehaver af Frem Radio og giver her sine tips til, hvor han selv elsker at handle

Henrik Nordahl Jelsen er indehaver af Frem Radio og giver her sine tips til, hvor han selv elsker at handle

Foto: Privat

Som et nyt koncept vil vi fremover stille de samme seks spørgsmål til forskellige butiksejere i kommunen. For hvor elsker butiksejerne selv at handle? 

Her er Henrik Nordahl Jelsen, indehaver af Frem Radio i Ringstedgade, som synes, at mange undervurderer byen. 

- Jeg synes, at mange undervurderer byen, fordi de kan huske tiden for 10-20 år siden, men man skal huske, at verden forandrer sig og mange af de nye butikker der kommer til blandt andet sælger ting, man ikke kan købe på nettet for eksempel neglebutikker, tatovører med mere. Husk, man kommer ikke ud i den friske luft ved at handle på nettet, så er det sundere at komme ud og handle i butikkerne og støtte dem, så vi også har en god by i fremtiden. 

Læs også

Hvor elsker du at handle til din fritid?

- Vi har blandt andet to gode sportsbutikker med Intersport, men også Spejder Sport som er en anderledes butik med et anderledes udvalg af varer.

Hvor elsker du at handle til din familie?

- Når jeg selv er på ferie, elsker jeg at besøge byer som Næstved. Vi har et bredt udvalg af butikker i Næstved, alle typer er nærmest repræsenteret lige fra smykkebutikker, tøjbutikker, skobutikker, isenkram, brillebutikker, fotobutik, slagter og meget mere. 

- Vi har mange gode spisesteder og er en by med mange muligheder. Der sker mange forskellige ting/aktiviteter/arrangementer.

Hvor elsker du at handle til dig selv?

- Jeg bruger selv de forskellige butikker i byen, for eksempel når jeg skal købe tøj og sko.

Hvor elsker du at handle til din bedste ven?

- Jeg anbefaler altid venner og familie og handle i byen.

Hvor elsker du at handle til dit hjem?

- Man kan finde alt til hjemmet i Næstved blandt andet i Kjeps bolighus, Imerco og selvfølgelig os selv Frem Radio og Bang & Olufsen. 

Hvor elsker du at handle til en god lørdag aften?

- Der er mange muligheder for eksempel, en tur i bio, ud og spise med mere. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...