Nogle gange dukker der sjældenheder op, når man tager på fugletælling. Det skete ikke bare én, men to gange, da biologer sammen med Nationalparken Skjoldungernes Land talte ynglefugle i Roskilde Fjord.
Begge sjældenhederne dukkede op på Eskilsø.
Midt i det larmende mylder af måger med sorte hætter og flagrende hvide vinger fik optællerne øje på to sjældne ynglefugle.
Den sorthovedede måge, der ligner hættemågen til forveksling, og rovternen, der er verdens største terneart og på størrelse med en sølvmåge, ynglede i 2026 på Eskilsø.
Dansk Ornitologisk Forening anslår, at der er 23-43 ynglende par sortmåger i hele Danmark.
Fuglen blev første gang set i Danmark i 1970 og har siden 1998 ynglet få steder i landet, mest i Jylland, men også på øer rundt om Fyn og Sjælland.

Foruden ynglende sorthovedet måge og rovterne fandt optællerne også en ynglende spidsand på Eskilsø.
Arten er blevet en temmelig sjælden ynglefugl herhjemme, og Dansk Ornitologisk Forening anslår, at kun omkring 25 par spidsænder yngler i Danmark.
Læs også
- Du tror det er løgn - hættemågen er truet og i voldsom tilbagegang i Roskilde Fjord
- Elleores faste beboer er død
- Kig mod syd fra Kronprinsesse Marys Bro - der gemmer de sig
- Et sted i Roskilde Fjord går det nu så godt for vadefuglene, at de danner tæskehold mod havørnene
- Kaj og Bøje har trange kår i fjorden
- Den spiser op til 3000 børsteorme om dagen - og den har det rigtig godt i Roskilde Fjord