Årets første studenter på Roskilde Gymnasium

George Elliot Trolle Glumby og rektor Henrik Nevers

George Elliot Trolle Glumby og rektor Henrik Nevers

Foto: Presse

To elever  blev tirsdag årets første studenter fra Roskilde Gymnasium. 

George Elliot Trolle Glumby og Julie Lavlund Victorino afsluttede begge deres gymnasietid med en mundtlig eksamen i matematik på A-niveau. De kan nu fejre studentertiden en uge før de fleste af deres klassekammerater.

Matematik A som sidste eksamen

Begge studenter har fulgt en sproglig studieretning og valgt at hæve matematik til A-niveau i tredje g. Dette valg giver adgang til mange videregående uddannelser. Skæbnen ville, at de begge skulle afslutte med matematik som sidste eksamen.

Fejring i kantinen

Efter eksamen stod rektor Henrik Nevers klar med buketter med røde blomster, der matchede de røde studenterhuer. Kort efter blev de to studenter fejret af familie og venner i kantinen med flag, lykønskninger og påsætning af huerne.

Eksamener og fremtidsplaner

George har været til eksamen i spansk, studieretningsprojekt, matematik og dramatik.

- Jeg har været superglad for alle mine eksamener. Dramafaget var virkeligt et sjovt fag. Jeg har spillet teater tidligere, før jeg kom på gymnasiet, fortæller studerende George Elliot Trolle Glumby.

George har endnu ikke lagt faste planer for fremtiden, men vil først tage et par år uden skolegang. Han overvejer enten en kunstnerisk vej eller et arbejde med kultur, mennesker og sprog.

Julie har afsluttet gymnasiet med eksamener i blandt andet spansk, psykologi og studieretningsprojekt. I projektet skrev hun i religion B og engelsk A om abortlovgivningen i USA.

- Jeg valgte en sproglig studieretning på gymnasiet for at kunne begå mig i verden og lære nye kulturer at kende, fortæller studerende Julie Lavlund Victorino.

Julie skal nu arbejde i Borgerservice i Roskilde Kommune, rejse til Spanien og Irland og holde et par års pause fra bøgerne, før hun søger ind på en videregående uddannelse. Hun overvejer blandt andet psykologi.

Rektor Henrik Nevers og Julie Lavlund
Rektor Henrik Nevers og Julie Lavlund Foto: Presse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...