Arten blev berømt som Kaj og Bøje på i Scanlines reklamer. Men der er ikke meget at reklamere for, hvis man er sølvmåge og basker rundt ved Roskilde Fjord. Det står nemlig skidt til for Kaj og Bøje.
Bestanden er nemlig halveret på sølle seks år. Det viser årets fugletælling i Roskilde Fjord, der foretages for Nationalparken Skjoldungernes Land og de tre værtskommuner, Roskilde, Lejre og Frederikssund.
I 2020 var der 2000 par sølvmåger. Tallet er i dag 1000. Det er stadig mange, men dog en voldsomt tilbagegang.
Optællerne ser stadig mange sølvmåger, men kun få reder med æg og unger, så det er tydeligt, at de ikke har held med deres yngleforsøg.
Det er ikke kun i Roskilde Fjord, at sølvmågerne har det svært. Noget kunne tyde på, at det i virkeligheden bare er sølvmågens naturlige bestand.
I en pressemeddelelse fra Nationalparken Skjoldungernes Land refereres der til, at forskere mener, at tilbagegangen kan skyldes, at tidligere let tilgængelige fødekilder fra de nu nedlagte åbne lossepladser og minkfarme nu er forsvundet.
Læs også
- Elleores faste beboer er død
- Du tror det er løgn - hættemågen er truet og i voldsom tilbagegang i Roskilde Fjord
- To sjældenheder lod sig vise ved årets fugletælling i Roskilde Fjord
- Kig mod syd fra Kronprinsesse Marys Bro - der gemmer de sig
- Et sted i Roskilde Fjord går det nu så godt for vadefuglene, at de danner tæskehold mod havørnene
- Den spiser op til 3000 børsteorme om dagen - og den har det rigtig godt i Roskilde Fjord