Kunsten og køerne

Kunstneren er færdig med den første ko, og kan nu kaste sine kræfter på den næste. De skal stå færdige til auktionen, der starter torsdag 24. marts kl. 15.

Kunstneren er færdig med den første ko, og kan nu kaste sine kræfter på den næste. De skal stå færdige til auktionen, der starter torsdag 24. marts kl. 15.

- Jeg har siddet hele ugen og hele weekenden og bare været venner med ham her, siger Mia Willaume.

Kunstmaleren er omsider ved at være i mål med dekorationen af den ene af to køer, som Allan Caseus har indkøbt med det formål at auktionere dem bort 100 dage før tour-starten i Roskilde, nemlig torsdag 24. marts.

- Man kan se et cykelhjul på bagpartiet, der er organiske blade, der folder sig ud, bjerge og bakker og inspiration fra den prikkede bjergtrøje på to af benene. Og så kan man også få øje på en rapsmark med blå himmel, der symboliserer Ukraine. Der er meget symbolværdi i forhold til projektet, fortæller Mia Willaume, der stiller sin arbejdskraft gratis til rådighed.

Penge til krigens børn

Udover at markere nedtællingen til den ventede tour-start i Roskilde, så er auktionen af de to kunstkøer først og fremmest et velgørenhedsprojekt fra ostemanden og kunstneren, hvor pengene fra auktionen går ubeskåret til at hjælpe ukrainske børn.

- De starter på 10.000 kroner stykket, og skal ikke gå for under 25.000 kroner hver. Vi skal have sendt nogle penge til de sårbare ofre for krigen, siger Allan Caseus, der ved samme lejlighed lancerer sin Tour de France-ost ’La Grand Caseus’.

Auktionen varer 10 dage, og den starter torsdag 24. marts kl. 15 foran Caseus i Skomagergade. Borgmester Tomas Breddam vil holde tale, og der bliver livemusik i samarbejde med Gimle.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...