Tre gange har et flertal i Roskilde Byråd valgt at bøje - eller rettere bryde - sine egne spilleregler for at sikre sig selv magten. Senest efter kommunalvalget i 2025, hvor man bevidst ændrede størrelsen på de stående udvalg for at sikre sig alle formandsposter. Det er ikke en teknikalitet. Det er et demokratisk problem.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Med ni medlemmer i hvert udvalg kunne S, SF, Enhedslisten, Radikale og Venstre sikre sig flertal overalt. Dermed også retten til at besætte samtlige formandsposter.
Alternativet - syv medlemmer - ville have betydet, at oppositionen i mindst ét udvalg stod med flertallet. Og dermed, efter al sandsynlighed, at Det Konservative Folkeparti og Rasmus Jarlov fik en formandspost. Det skulle forhindres. Og det blev det.
Men det skete i strid med loven. Det fastslår Ankestyrelsen nu i en usædvanligt skarp udtalelse. Og ikke for første gang. Det samme blev påtalt efter konstitueringen i 2017. Alligevel valgte byrådet at gentage fremgangsmåden i 2021 og igen i 2025. Denne gang endda med åbne øjne.
Borgmester Tomas Breddam (S) siger selv, at man godt vidste, at det ikke var korrekt. Alligevel gjorde man det. Det er i sig selv en skærpende omstændighed.
For når et flertal bevidst bryder de regler, der skal sikre en fair magtfordeling, er det ikke bare jura, der sættes ud af kraft. Det er tilliden til systemet.
Det er ligeledes opsigtsvækkende, at det tilsyneladende kan ske uden konsekvenser. Ankestyrelsen kan kritisere. Den kan bede om redegørelser. Den kan formulere sig i skarpe vendinger. Men den kan ikke sanktionere. Ingen bøder. Ingen påbud. Ingen krav om at gøre konstitueringen om.
Det efterlader et åbenlyst hul i systemet. Kommuner kan i praksis vælge at overtræde reglerne, hvis gevinsten er stor nok - og hvis de er villige til at tage en efterfølgende næse. Det er et problem.
Det grundlæggende princip er enkelt. Spillereglerne skal være de samme før og efter et valg. Vælgerne går til stemmeboksen med en forventning om, at reglerne er kendte og stabile. At det mandat, de er med til at give, også udmønter sig efter de regler, der var kendt på forhånd.
Hvis et flertal efterfølgende kan ændre på spillereglerne for at sikre sig selv en fordel, udhules den kontrakt.
Derfor er det også dybt bekymrende, at borgmester Tomas Breddam udtaler, at det må forventes, at man også fremover vil ændre styrelsesvedtægten ad hoc. For reglerne er netop sat for at begrænse, hvad der i en given situation måtte føles “betimeligt” for et flertal. De er sat for at sikre forudsigelighed, retfærdighed og gennemsigtighed for vælgerne - også når det er besværligt.
Når borgmesteren åbner for, at man vil lede efter smutveje inden for rammerne af Ankestyrelsens kritik, er det svært ikke at få den tanke, at hensynet til et gunstigt resultat vejer tungere end hensynet til loven og faste spilleregler.
Hvis byrådet i Roskilde skal genvinde sin troværdighed, er der kun én løsning. Konstitueringen må gå om efter de regler, som gjaldt før valget.
Alt andet vil efterlade indtrykket af, at man kan bryde reglerne, opnå gevinsten og derefter nøjes med at sige undskyld.
I sidste ende er dette ikke kun et juridisk spørgsmål. Det er et spørgsmål om politisk ordentlighed.