Omtrent 100 år før Videnskabernes Selskab udgav den første videnskabeligt baserede opmåling af det danske område, blev der i 1660'erne lavet en topografisk beskrivelse af dele af Danmark. Heldigvis omfattende også vores del af riget.
Kortet er naturligvis håndtegnet, og fraværet af sigtelinjer på kortet fortæller, at kortet er lavet ud fra ”observationer i marken” frem for landmålermetoder, der på dette tidspunkt var ukendte i Danmark.
Med forbehold for, om avistrykningen kan yde det kunstfærdige kort retfærdighed, laver vi en flyvetur ud over det nuværende Rudersdal, startende oppe mod nordvest.
Vi ser den langstrakte "Isterød Søe", som vi i dag kalder Sjælsø. I det nordøstlige hjørne af søen ligger landsbyen "Isterød" ved søens udløb (som vi i dag kalder Usserød Å) mod Øresund. Ved søens sydbred ligger en meget lille landsby benævnt "Ravsnese", som vi kalder Ravnsnæs og nok ville placere på østsiden af slugten, der som én af de tre smeltevandsrender skråner ned på søen.
En enkelt gård får benævnelsen "Eskemose", og videre mod øst ligger "Høsterkøb" på grænsen mellem det bakkede agerbrugsland og Rude Skovs nordkant (i dag Femsølyng). Bemærk, at Høsterkøb mangler sin nuværende Asyldam, og at Sænkesø er blevet orienteret S/N og ikke V/Ø.
"Sandbierg" ligger på den sydlige kant af det store flade område op mod Hirschholm, der også giver plads til en meget lille bebyggelse "Ubberød". På vej mod kysten bemærker man, at Maglemosen er angivet som en afsnøret fjord, der er lukket netop, hvor bebyggelsen "Webeck" (altså Vedbæk) ligger.
Det meget højtliggende grundvand er måske det allermest interessante ved dette gamle kort. Prøv at følge Maglemosens kilder opstrøms, til Trørød og Nærum og forbi Nærum!
I dag taler vi om en nordlig Maglemoserenden og en sydlig Kikhanerenden og en delvis moseagtig sø Gissø, sydvest for Trørød Vandværk. Inden vi forlader Trørød/Vedbæk, så bemærk, at Vedbæks sydlige teglværk er angivet ved "Tegel offuen" (Teglovn), og ser man grundigt efter, kan man også få øje på det symmetriske haveanlæg til Frydenlund.
Ufremkommeligt terræn
Den store sø sydvest for Trørød svarer til Kohavesletten, og den komplicerede vejføring fortæller også historien om, hvor ufremkommeligt dette sted var.
Fortsætter vi mod syd, kommer vi ind i det nuværende Jægersborg Hegn, hvor ikke mindst Bøllemosen med sine små øer er tydelig. Længere mod syd optræder en enkel bebyggelse som ”Schotsborg” (altså Skodsborg), og ved Mølleåens udløb er angivet en ”Papier-Mølle”, og det passer jo fint med Strandmøllens daværende anvendelse.
Rejser vi nu videre mod vest, kommer vi til ”Nerum” (Nærum), som har masser af vand, men tilsyneladende ingen forbindelsesvej til Søllerød! Men i dag ved vi jo om en kirkesti, så mon ikke netop denne ”sti” har gjort det ud for en ”vej”?
På toppen af den næsten cirkulære bakke ligger ”Holte” (nu Gl. Holte) med sin fine bebyggelse af 8-9 store gårde, og så behøvede man jo ikke at tegne alle de små husmandshuse ind! Igen glimrer en vej til Søllerød med sit fravær.
På hver sin side af Søllerød Sø ligger landsbyerne ”Øverød” og ”Søllerød”, med den sidste som den største. På vej ud mod Næsset ligger det kongelige sæde ”Dronninggaard”, hvorfra godsforvaltningen udgik. Vejle Sø leder man forgæves efter, men Malmmosen fremtræder aldeles vandfyldt. At Luknam var en veritabel ø, er tydeligt. Sjovt, at søen hedder ”Fhursøe”.
Landsby mangler
På vej nordpå krydser man afløbet fra Søllerød Sø til Store Kalv (midt gennem det nuværende Holte) og nærmer sig Birkerød. Landsbyen Bistrup synes væk, hvilket måske skyldtes, at den var nedbrændt tidligere i århundredet.
Men en mølle (Skovrødmølle) er angivet i afvandingen af Rude Skovs søer via Dumpedalsrenden til Furesø. Birkerød Sø er glemt, men den enkelte gård ”Ebberød” er husket. Nabolandsbyen ”Kayerød” er angivet med en enkelt gård lige som ”Eschemose” (Eskemosegård).
Kortet er på én gang en konstatering (”sådan så det ud”) og en vision. Frederik den 2.'s kongeveje fører fint frem til Frederiksborg og Kronborg.
At Geels Skov skulle indrettes som parforcejagt var vist mere en drøm end en kendsgerning, ligesom jagtlinjer tværs gennem Bøllemosen nok også var en skrivebordsplan.
Men den akkurate gengivelse af vådområdernes udbredelse er tankevækkende: Måske skyldtes det senere tiders uhæmmet dræning, at våde marker er blevet tørre - søer er blevet moser, eller måske har grundvandsspejlet ligget højere, før vi begyndte at pumpe hårdt på det?
Læs videre i:
Niels Peter Stilling (2018): 'Rudersdal i Danmarkshistorien', Bd. 1.