Tirsdag 23. juni fejrer Stenlænderne sankthans på Spejdergården Maglevad. Byens indbyggere ser frem til den traditionsrige aften, hvor der venter både grillmad, båltale og musik.
Borgmester i Egedal Kommune, Birgitte Neergaard-Kofod, holder årets båltale. Festen starter klokken 16.30, hvor grillen er klar, og gæsterne kan købe øl, vand og kaffe til deres medbragte mad. Alternativt kan der købes pølser til grillen.
Stenlændernes tambourkorps spiller klokken 17.30. Senere klokken 18.45 tændes bålet, og tambourkorpset bidrager med musik ved bålet. Her vil Midsommervisen også blive sunget af alle tilstedeværende.
Skulle vejret ikke arte sig, kan deltagerne spise indenfor i Maglevads store lade, hvor borde og stole vil være stillet op. Alle er velkomne til en hyggelig aften ved spejdergården.