Lokal kunst blev udvalgt til gave

Her ses Furesø-kunstneren Bakaos sammen med Roskildes borgmester Tomas Breddam, Randers' borgmester Rosa Lykke Yde og John Petersson, formand for Parasport Danmark og Special Olympics Danmark, ved overdragelsen af værtskabet for Special Olympics Idrætsfestival 2028.

Her ses Furesø-kunstneren Bakaos sammen med Roskildes borgmester Tomas Breddam, Randers' borgmester Rosa Lykke Yde og John Petersson, formand for Parasport Danmark og Special Olympics Danmark, ved overdragelsen af værtskabet for Special Olympics Idrætsfestival 2028.

Foto: Presse

Da Special Olympics Idrætsfestival 2026 blev rundet af i Roskilde, blev et farverigt budskab om mangfoldighed, fællesskab og accept sendt videre til Randers i form af et maleri skabt af Furesø-kunstneren Bakaos, hvis borgerlige navn er Barbara Kaad Ostenfeld. Som kunstner for fred i og mellem mennesker arbejder hun for at inspirere til accept, omsorg og respekt for forskelligheder. Roskildes borgmester Tomas Breddam siger om valget:

- Vi har valgt dette maleri, fordi det på smukkeste vis afspejler de værdier, som Special Olympics Idrætsfestival handler om. Mangfoldighed er en styrke, og alle mennesker har værdi, præcis som de er. Det er et budskab, vi gerne vil sende videre til den næste værtskommune som et symbol på fællesskab, inklusion og respekt for forskellighed, siger altså Tomas Breddam.

Special Olympics Idrætsfestival er Danmarks største idrætsbegivenhed for mennesker med udviklingshandicap. Festivalen samler deltagere fra hele Danmark og de øvrige nordiske lande til flere dage med sport, fællesskab, oplevelser og nye venskaber. Fokus er ikke kun på resultater, men også på glæden ved at deltage, fællesskabet og respekten for menneskers forskelligheder.

For Bakaos og Barbara Kaad Ostenfeld er det en stor ære, at netop dette maleri blev valgt.

- Værket skal minde os om, at vi alle har værdi præcis, som vi er. Det er egentlig det budskab, der går som en rød tråd gennem hele min kunst. Når vi accepterer forskellighederne i os selv og hinanden, skaber vi både indre og ydre fred. Og vi kan meget mere sammen, når vi er forskellige. Det er et budskab, som passer smukt til Special Olympics, men som i virkeligheden er vigtigt for os alle, siger altså Bakaos.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...