Gymnastikskole samler 110 børn til sommertræning

- Gymnastikskolen i Sorø er fyldt med gode sommerferieoplevelser. Børnene får rørt sig, prøvet en masse sjove øvelser og ikke mindst grinet og hygget sig sammen undervejs.

- Gymnastikskolen i Sorø er fyldt med gode sommerferieoplevelser. Børnene får rørt sig, prøvet en masse sjove øvelser og ikke mindst grinet og hygget sig sammen undervejs.

Foto: Jesper Nedergård, Hippo Production

I Sorø står sommeren i gymnastikkens tegn, når 110 børn i alderen 6-12 år deltager i årets DGI Gymnastikskole. 

Fra 29. juni til 1. juli 2026 vil Pedersborg Hallen summe af aktivitet, når de lokale idrætsforeninger Lynge-Broby IF og Pedersborg G&I åbner dørene for denne udsolgte sommerskole, hvor børnene får mulighed for at udforske og nyde gymnastikkens mange facetter.

Deltagerne vil i løbet af de tre dage kunne kaste sig ud i spring, trampoliner, saltoer og rytmiske serier til musik. 

Gymnastikskolen er ikke kun en fysisk udfordring, men også en mulighed for børnene til at styrke fællesskabet og danne nye venskaber. 

Instruktør Anne Grethe Thede Jensen fra Lynge-Broby IF Gymnastik ser frem til endnu en uge fyldt med energi og glæde blandt børnene.

- Gymnastikskolen i Sorø er fyldt med gode sommerferieoplevelser. Børnene får rørt sig, prøvet en masse sjove øvelser og ikke mindst grinet og hygget sig sammen undervejs. Det er fantastisk at opleve den energi, glæde og de nye venskaber, der opstår i løbet af ugen, fortæller Anne Grethe Thede Jensen, i en pressemeddelelse.

Gymnastikferien i Sorø byder også på en væsentlig oplevelse for de mange instruktører og hjælpeinstruktører, der frivilligt bidrager til at skabe en uforglemmelig oplevelse for børnene. Deres engagement er afgørende for succesen, og de drager samtidig læring for deres egen personlige udvikling:

- Bag gymnastikskolen står en gruppe engagerede frivillige, som brænder for at give børnene en sjov og aktiv sommerferie med masser af gymnastik og fællesskab. Samtidig får de frivillige selv en masse med fra oplevelsen. De udvikler sig personligt, lærer at tage ansvar, samarbejde og være rollemodeller for de yngre børn. Det er både lærerigt og enormt givende, og det betyder meget for motivationen, siger Anne Grethe Thede Jensen.

Gymnastikskolen vil finde sted i Pedersborg Hallen, Rustkammervej 76, 4180 Sorø, hver dag fra klokken 9.00 til 15.00.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...