Furesøen kunne have givet varme til hele byen - men økonomien sætter en stopper for projektet

Varmeprojektet med at udvinde energi vandet i Furesøen bliver sat på pause på ubestemt tid.

Henrik Lynghus fik ideen til varmeprojektet. I en længere periode målte han temperaturen i Furesøen. Han foreslog at udvinde energi og lave naturpleje ved at sænke temperaturen på søvandet.

Henrik Lynghus fik ideen til varmeprojektet. I en længere periode målte han temperaturen i Furesøen. Han foreslog at udvinde energi og lave naturpleje ved at sænke temperaturen på søvandet.

Foto: Kenn Thomsen

Tilbage i 2019 fik den lokale ingeniør Henrik Lynghus en idé: Tænk hvis man kunne udvinde varme fra Furesøen, som kunne gøre Furesø Kommune selvforsynende uden at belaste klimaet. 

Henrik Lynghus, der har arbejdet med klimatilpasning og vandplanlægning i årtier, havde på daværende tidspunkt målt søens temperaturer over flere år og havde konstateret, at den var blevet varmere, end den burde være. 

Den Korte Version
  • Furesøens varmeprojekt droppes grundet høje omkostninger på 185 millioner kroner.
  • Årlig indtjening fra projektet ville være 5,7 millioner kroner.
  • Andre varmekilder gør projektet mindre rentabelt.
  • Elforbindelser til projektet ville koste 60 millioner kroner og tage fem år at etablere.
  • Projektet kan genoptages, hvis forholdene ændrer sig.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Jeg kender den sø, og jeg ved, at den har det skidt. De sidste vintre har jeg målt søens temperatur. Den er i gennemsnit to til tre grader varmere, end den burde være på denne årstid. Furesøen akkumulerer varmen og bliver lidt varmere hele tiden. Det har ferskvandssøer ikke godt af, udtalte han til Frederiksborg Amts Avis i 2019.

Det var det, der gav ham ideen til at lave et varmepumpeanlæg, hvor man vendte formlen for energi til opvarmning af vand, så man ved at sænke temperaturen på vandet, hev energi ud af vandet. 

Læs også

Økonomi sætter kæp i hjulet

Tre år efter tog Furesø Kommune arbejdet op i samarbejde med nabokommuner og forsyningsselskaber. Det blev undersøgt i en rapport fra Rambøll i 2023, og der blev foretaget en miljøscreening i 2025, der viste, at det ville have begrænset påvirkning på søen. Alle resultaterne var generelt set positive, men nu har Furesø Kommune og Vestforbrænding alligevel valgt at droppe projektet.

Det skriver Furesø Kommune. 

Det har nemlig vist sig, at det vil koste omkring 185 millioner kroner at bygge anlægget ved Furesøen. Og det vil tage mange år at tjene de penge ind. Den årlige indtjening vil nemlig kun ligge på i omegnen af 5,7 millioner kroner. 

"Samtidig er der kommet andre varmekilder til. Det gælder særligt en varmepumpe i Farremosen, som fremover suppleres af en akkumulatortank, samt en øget fjernvarmeproduktion fra Vestforbrændings forbrændingsanlæg i Glostrup.

Derfor vil anlægget i Furesøen få mindre driftstid i den kolde årstid end tidligere forudsat, og det vil dermed blive mindre rentabelt."

Ud over de økonomiske, er der også praktiske udfordringer, lyder det. 

"Det er dyrt at etablere elforbindelser. Det anslås at koste cirka 60 millioner kroner. Radius har desuden oplyst, at det kan tage op til fem år at få den nødvendige elkapacitet frem til Stavnsholt Rensningsanlæg, hvor anlægget var tænkt placeret," skriver Furesø Kommune.

Døren står dog en smule på klem. Der er nemlig mulighed for, at projektet kan tages op igen, hvis forholdene ændrer sig, skriver kommunen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...